fbpx

Gletsjersejlads

Gletsjersejlads 

De fleste tænker på gletsjere, isbjerge og indlandsis, når de drømmer om en tur til Grønland. På denne sejlads har du mulighed for at virkeliggøre dine drømme i mødet med den storslåede Qarajaq bræ, der også kaldes for Stor Gletsjeren. Turen er for dig, som gerne vil se det sted, hvor Uummannaq Fjordens isbjerge bliver født.

 

Turfakta:

  • Pris pr. person:                      2000,00 DKK
  • Varighed:                                Ca. 9 timer
  • Sæson:                                    juni – oktober
  • Minimum deltagere:             5
  • Maximum deltagere:            10 inkl. børn.
  • Sværhedsgrad:                       Let
  • Mødested:                              Pontonbroen foran sygehuset 

 

 

Turbeskrivelse:

Den ca. 60 km lange sejlads fra Uummannaq til Stor Gletsjeren byder på smukke fjorde, isfjelde og varm kaffe. Når vi nærmer os bræen møder vi småisen. Her sænker vi farten og zigzagger gennem de små og store klynger af is, mens vi nyder det storslåede syn af gletsjeren forude. Vores afstand til bræen afhænger af isforholdene, som ændrer sig fra dag til dag. Isen er en dynamisk størrelse og er altid under forandring, derfor stiller vi ikke nogen garantier for, hvor tæt vi kommer på selve bræen. Til gengæld lover vi en smuk sejltur i Qarajaq isfjord, udsigt til indlandsisens store iskappe og mulighed for at se Stor Gletsjeren på tæt hold. Indlandsisen er et storslået og dominerende naturfænomen, som du bør se, hvis du er gæst i Grønland. Med udsigt til gletsjeren, isbjerge og isfjordens smukke vidder spiser vi en lækker grønlandsk frokost, som kaptajnen har medbragt hjemmefra. Når vi er færdige med at nyde isens fantastiske naturfænomer, sejler vi til bygden Ikerasak, hvor et kaffe- og kagebord venter på os. Bygden Ikerasak ligger på øen med samme navn, som betyder Sund. I bygden bor der omkring 238 mennesker, og her møder vi et lokalliv, som er domineret at et traditionelt fisker- og fangersamfund. Besøget i bygden er en unik mulighed for at opleve det stille bygdeliv, hvor transporten til og fra området kun er mulig med helikopter eller ad vandvejen. Når vi har fordøjet kaffen, kagen og dagens oplevelser begynder vi stille og rolig turen tilbage mod Uummannaq. Det betyder dog ikke, at dagens oplevelse er afsluttet. På hjemturen får vi udsigt til det smukke område Paarnat, som betyder bærsted, og vi sejler forbi det store årstidsbestemte vandfald, hvor vandet fosser udover klippen med et fald på over 150 m. Turen er for dig, som gerne vil se en af indlandsisens store gletsjere med dine egne øjne.

 

 

Turen og prisen inkluderer:

  • 9 timeres sejlands
  • Frokost ombord på båden Wilda
  • Kaffe- og kagebord i Ikerasak
  • Kaffe og te ombord på båden Wilda.

 

Pris fra: 2.000,00 DKK