fbpx

Historisk Kultursejlads

Historisk Kultursejlads

På denne tur sejler vi ud i Uummannaq fjorden og tilbage i tiden. Turen er for dig, som ønsker at opleve fjordens smukke vidder og områdets forhistoriske minder. På turen får du oplevelser både til vands til lands og under åben himmel.

 

Turfakta:

  • Pris pr. person:                          2000,00 DKK
  • Varighed:                                    Ca. 8 timer
  • Sæson:                                         Maj – oktober
  • Minimum deltagere:                5
  • Maximum deltagere:                10 incl børn.
  • Sværhedsgrad:                          Let
  • Mødested:                                  Pontonbroen foran sygehuset

Turbeskrivelse:

Fra havnen i Uummannaq sejler vi mod Nuussuaq halvøen og den gamle boplads Qilakitsoq, hvor vi går i land og udforsker området. Det grønlandske navn Qilakitsoq betyder mumiepladsen, og henviser til de otte verdenskendte mumier fra Thulekulturen, der blev fundet i 1972 af brødrene Hans og Jokum Grønvold. Kaptajnen viser jer, hvor mumierne blev fundet, og han fortæller historien om deres liv og hverdag for ca. 500 år siden. Efter besøget ved mumiernes grav sejler vi mod den nedlagte bygd Uummannatsiaq. Her går vi i land og spiser frokost ved de gamle forladte bygninger. Mens I nyder frokosten fortæller Kaptajnen om de tidligere fangersamfund og bygdenedlægningerne fra midten af 1900tallet. Efter fortællingen tager vi på en kort vandretur op i fjeldet, hvor der er mulighed for at spotte sneharer, polarræve og forskellige fuglearter. Efter vandreturen forsætter vi sejladsen mod Storøen, hvor Paarnat ligger. Navnet Paarnat er grønlandsk og betyder bærstedet. I august/september er det tydeligt, hvorfor området har netop dette navn, for i sensommeren vrimler det med både blåbær og sortebær. Ved Paarnat går vi i land, og i bærsæsonen har vi mulighed for at fylde maven med de velsmagende bær. Paarnat er også stedet, hvor Kaptajnen serverer eftermiddags-sortebær-snaps, som er brygget på bær fra netop Paarnat-området. Når bærerne er plukket og snapsen drukket, begynder vi at vende hjemad. Men det betyder ikke, at turen er slut. For på sejladsen mellem Paarnat og Uummannaq kommer vi forbi det smukke årstidsbestemte vandfald, hvor vandet i et spektakulært syn fosser ned af Storøens klippeside med et fald på over 150 m. På hjemturen til Uummannaq krydser vi fjorden, hvor der er gode muligheder for at se hvaler, sæler og forskellige havfugle. Turen er en heldagstur, hvor der er tid til både nydelse og fordybelse.

Turen og prisen inkluderer:

  • 8 timeres oplevelser i Uummannaq fjordens fantastiske område
  • Frokost i den nedlagte bygd Uummannatsiaq
  • En Sortebærsnaps på bærstedet Paarnat
  • Kaffe og te ombord på båden Wilda 

Pris fra: 2.000,00 DKK