fbpx

Nordlys vandring

Når aftenen og natten strækker sig over Uummannaq, begynder nordlysets sin dans på himlen. Det er et utroligt syn og en magisk oplevelse, når nattens mørke lyses op af bølgende lys.  Nordlys vandringen er for dig, som ønsker at opleve dette forunderlige himmelfænomen. Vores tur er mere end en visuel erfaring, det er en kulturel og vidensbaseret oplevelse, som giver dig en forståelse for de bølger af lys, som pryder polarnatten. 

Vinteren kan føles lang og mørk, men i Uummannaq forkæler nattehimlen os med det det magiske himmelfænomen Aurora Borealis, der er bedre kendt som nordlys.

Når nordlyset viser sig på himlen, er det som om, at himlen danser. Det er en sublim oplevelse, når man en mørk aften og nat står under himlen, hvor bølger af lys bevæger i varierende styrke og farve.

Inuitterne har gennem tiden haft forskellige fortællinger tilknyttet det forunderlige nattelys. En af fortællingerne handler om, hvordan forfædrene spiller bold med et hvalroskranie med så voldsom en kraft, at der skabes nordlys. I nyere tid er nordlyset ikke kun noget, som man oplever på himlen. Det er også det afsluttende element i Grønlandsk Kaffe, der er en varm alkohol fyldig drink. Drikken er så stærk, at den varmer helt ind i sjælen. Det samme gælder den kærlighedsfortælling, som knytter sig til drikken.

Vi begynder vores Nordlys vandring med at gå op på vandsøen, hvor byens lys ikke forstyrreroplevelsen. Ude på vandsøen giver vores guide en dybdegående forklaring på nordlyset som både et videnskabeligt- og kulturelt fænomen. Guiden kan fortælle jer, hvordan partikler fra solen bliver til bølger af lys på himlen. Vores guide fortæller endvidere, hvorfor man ikke fløjter efter nordlyset. Undervejs i fortællingerne bliver I klogere på både nordlyset og den grønlandske folketro.

Det er en kold fornøjelse, at vente på nordlyset, og det er koldt, mens man nyder synet. Derfor har vi sørget for varm te og kaffe. Desuden laver guiden en dejlig varm Grønlandsk Kaffe, der traditionen tro afsluttes med brændende Grand Manier, der symbolisere nordlyset.

Hele turen tager omkring tre timer, så vi har god tid til at tale, vandre, fortælle, betragte og fotografere. Det kan være svært at fange nordlyset med sin kameralinse, men vores guide kende gode kameraindstillinger, som kan hjælpe dig med at forevige nattens visuelle oplevelse.

Pris fra: 1,00 DKK