fbpx

Vandring til Julemandens hus

Vandring til Julemandens hus

På denne vandretur gør vi noget magisk, som man kun kan et sted i hele verden, vi besøger nemlig Julemandens Kongsgård. Alle i Danmark ved, at Julemanden bor i Grønland, og de fleste kender også til plaseringen af kongsgården, men det er de færreste som har besøgt den. Vores guider ved præcis, hvor Julemandens bolig er, og viser det gerne frem. Turen er for dig, som har lyst til at vandre i både fjeldet og fantasien.      

 

Turfakta:

Pris pr. person:                          250,00 DKK

Varighed:                                    Ca. 4 timer

Sæson:                                         Maj – oktober

Minimum deltagere:                4

Maximum deltagere:                10 inkl. børn.

Sværhedsgrad:                          Moderat

Mødested:                                  Pontonbroen foran sygehuset

 

Turbeskrivelse:

Tempoet er roligt og julestemningen er lige om hjørnet, når vi begiver os ud på vandringen mod Julemandens kongsgård. Desværre er julemanden er en meget travl mand, som tit er alle andre steder end hjemme, men hans dør står altid åben for gæster. Til gengæld er han meget gæstfri og lader altid døren være åben for gæster. Vi har altid vidst, at julemanden bor i Grønland, men det var først med DR’s julekalder Nissebanden i Grønland fra 1989, at det blev en kendt sag, at julemanden bor i Uummannaq. For os, der bor i Uummannaq, var det naturligvis ikke nogen hemmelighed, men nu ved resten af verden det også: Julemanden bor lige her på øen med det hjerteformede fjeld.

Undervejs på turen ud mod julemandens hjem holder vi gode lange hvil, hvor der er tid til at nyde den smukke udsigt ud over Uummannaq fjorden. Når vi holder hvil, fortæller guiden jer om de grønlandske juletraditioner med kaffemik, julestjerner, polarmørke og gudstjenester. Hun fortæller desuden om, hvordan det er at vokse op i julemandens hjemland.

Når vi er fremme ved kongsgården holder vi en lille kaffemik med frokost, småkager og julestemning, uanset hvor lang tid der er til jul, for ude hos Julemanden er der altid en rest af julestemning, som man kan finde frem og nyde. For børn og barnlige sjæle vil det være muligt, at ligge en ønskeseddel i julemandens hus. Husk at ønske noget godt, for måske går det i opfyldelse.

 

Turen og prisen inkluderer:

4 timeres vandring i Uummannaq

1 ønskeseddel, som bliver læst af selveste julemanden.

Kaffe, the og småkager.

 

Pris fra: 250,00 DKK